CIO
dao · Copenhagen Metropolitan Area
قدّم وتابع مع أبلاي إيدجVil du stå i spidsen for den teknologiske udvikling i en landsdækkende virksomhed, hvor IT er helt afgørende for den daglige drift?dao leverer hver dag og nat pakker, aviser, magasiner og breve til hele Danmark. I 2025 håndterede virksomheden mere end 150 millioner forsendelser og omsatte for 1,83 mia. kr.Efter sammenlægningen af dao øst og dao vest står virksomheden stærkt rustet til fremtiden. Samtidig er der en betydelig teknologisk opgave foran os: Systemlandskabet skal moderniseres, den tekniske gæld reduceres, og IT skal i endnu højere grad understøtte forretningens udvikling og konkurrencekraft.Derfor søger vi nu en CIO, som kan sætte retning og omsætte teknologi til konkret forretningsværdi.Din rolleSom CIO får du det samlede ansvar for dao’s IT-organisation med mere end 40 medarbejdere inden for udvikling, drift og IT-sikkerhed. Du bliver en central del af virksomhedens øverste ledelse og refererer til den samlede direktion.Dine væsentligste opgaver bliver at:Udvikle og eksekvere dao’s samlede teknologi- og digitaliseringsstrategi.Udarbejde et langsigtet roadmap for modernisering af systemlandskabet og reduktion af teknisk gæld.Sikre høj driftssikkerhed samtidig med, at organisationen løbende udvikler og fornyer platformen.Styrke governance, arkitektur samt udviklings-, test- og releaseprocesser.Prioritere investeringer og udviklingskapacitet mellem drift, modernisering og nye forretningsinitiativer.Omsætte nye teknologiske muligheder – herunder AI – til løsninger, der skaber dokumenterbar værdi.Videreudvikle IT-organisationen og skabe et stærkt partnerskab mellem IT, PMO og forretningen.Din profilDu har erfaring som CIO, IT-chef eller fra en tilsvarende strategisk lederrolle og har arbejdet med modernisering af komplekse og forretningskritiske IT-platforme.Du kombinerer bred teknologisk indsigt med stærk forretningsforståelse og har erfaring med softwareudvikling, enterprise-arkitektur og større transformationsprogrammer. Du har desuden dokumenteret erfaring med ledelse gennem ledere og med at udvikle større IT-organisationer.Som leder er du strategisk og analytisk, men samtidig pragmatisk og eksekverende. Du kan gøre komplekse teknologiske problemstillinger forståelige og skabe tillid og følgeskab hos både direktion, forretning og tekniske specialister.En central transformationsopgaveHos dao får du et betydeligt mandat til at forme virksomhedens teknologiske retning. Du overtager en kompetent IT-organisation og får mulighed for at modernisere et komplekst systemlandskab i en virksomhed, hvor teknologi, drift og forretning er tæt forbundet.Arbejdsstedet er som udgangspunkt Rødovre, men Trekantsområdet kan også være en mulighed. Stillingen indebærer løbende tilstedeværelse på dao’s kontorer og terminaler i både øst og vest.Interesseret?Hvis du har lyst til både at tage ansvar for den daglige drift og stå i spidsen for den videre udvikling, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende.Spørgsmål kan rettes til Peter Tøffner, Partner i Momentum Consulting, på pt@momentumconsulting.dk.Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, alder, baggrund eller handicap.